Notizen zu Eggemund Anna:
gestorben im 7. Jahr der Tochter (1593)
Anna Eggemund soll mit Schwester Lucia 1567 vor Herzog Alba aus Holland geflohen sein und eine Tochter des Grafen Egmond (s.a. Goethes Schauspiel) gewesen sein (das ist sicher nicht richtig). Zu der Herkunft der Geschwister Anna und Lucia Eggemund gibt es eine eindeutige Quelle mit der Leichenpredigt auf Claus Rasch (*1639, +1705, Polizeimeister von Kopenhagen), die die Geschwister als Töchter des "hochedlen Grafen Egmont" nennt (die Leichenpredigt liegt mir mit Übersetzung vor).
In der Familie des Grafen Egmond auf holländischer Seite sind jedoch nur einmal zwei Geschwister Anna und Lucia genannt. Diese Lucia ging jedoch ins Kloster und verstarb dort, kommt also nicht in Frage.
Wahrscheinlich stammen die Geschwister daher aus einer anderen anerkannten holländischen Familie mit (dem häufigen) Namen Egmont.
Eine dänische Quelle nennt die Herkunft als Anna van Egmond van Meerenstein.
Efterfølgende artikel svarer vistnok på dit spørgsmål. Er meget interesseret i at høre om din interesse i denne slægt, idet jeg har flere spørgsmål om slægterne Rasch, Steenberg og Bennich.
Fra Sønderjydsk Månedsskrift
Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland
ved H. Neumann, Christian Stenz og W. Christiansen
32. årgang
1956.
Afskrift af siderne 145-148, om
HERREDSFOGEDFAMILIEN RASCH
Af Jonathan Smith
Som bekendt var herredsfogedembedet i ti'den før 1700 i mange tilfælde arveligt i
de mest ansete gårdejerslægter indenfor herredet, således i slægten Ohem i Hohn
herred, i sla:gten Clemmentsen i Strukstrup herred, i Astrup slægten i Hviding herred
og flere andre. Familien Rasch er repræsenteret ved 3 herredsfogder i Angel: 2 i Ny
herred: Peter Rasch og Claus Rasch, og én i Husby herred: Jes Rasch.
Karl X Gustavs krige mod Danmark blev årsag til, at Jes Rasch's sønner kom til
Bornholm og der blev stamfædre til de talrige bornholmske Rasch'er. Disse blev også
årsag til, at en sønnesøn af herredsfoged Peter Rasch kom til at deltage i Københavns
forsvar, han udmærkede sig her, hvilket gav anledning til, at han avancerede inden for
administrationen, så han til sidst endte som politimester i København. En anden gren
af familien kom til Norge, hvor den var særlig stærkt repræsenteret inden for embeds-
standen. En af dens sidste ætlinger afd. arkivar A. W. Rasch har samlet en mængde
oplysninger om slægten, hans optegnelser beror i Rigsarkivet i Oslo. Noget senere
end til Bornholm kom slægten også til det øvrige kongerige. Foruden emhedsmænd
repræsenteredes slægten her også af jævne folk, men ud af disse jævne folk udsprang
slægtens mest berømte mand: sprogforskeren Rasmus Rask. Slægtsfølelsen er også
stærk i den danske gren. Et medlem af slægten har fotografier og malerier af alle hans
forfædre og deres hustruer hængende på væggen, og han fortæller gerne om dem. Det
må blive en opgave for en mand af slægten at give en samlet fremstilling af hele slægten.
Her skal der kun gives nogle oplysninger om selve slægtens ældste: herredsfogderne i
Angel, og om de to mest kendte mænd af slægten: politimester Claus Rasch og sprog-
forskeren Rasmus Rask.
Familiens hjemstavn er gården Vesterholm i Kværn sogn. I præsten Jørgen Sorterups
ligtale over politimesteren nævner han dennes oldefader: Johan Rasch, som var gift med
Anna. Når præsten gør denne til en datter af grev Egmont, så er dette kun et udslag af
datidens hang til at hævde, at slægten kunne føres tilbage til et adeligt ophav. Sorterup
skriver, at grev Egmonts døtre Anna og Lucia i 1567 flygtede til Heide. Ifølge holland-
ske biografiske meddelelser om grev Egmont lader det ikke til, at hans børn er flygtet
fra hjemlandet. Desuden havde han ingen datter, der hed Lucia, og datteren Anna gik i
kloster. Det er derfor udelukket, at den Anna, som stamfaderen Johan Rasch var gift
med, har været en datter af grev Egmont.
Sønnen Peter blev herredsfoged i Ny herred, medvirkende har sikkert været, at han
giftede sig med en datter af herredsfogden Claus Marquardsen. Slægten Marquardsen
havde haft herredsfogedembedet siden 1500. Peter Rasch kan eftervises som herreds-
foged i Ny herred fra 1610, han døde i 1622. Efter sin første hustrus død ægtede han
Ingeburg Bennik, en datter af Peter Bennik fra Rinkenæs og Christine Petersdatter. Han
efterlod sig 5 børn: 1. Claus, som efterfulgte ham som herredsfoged, 2. Jes, som blev
herredsfoged i Husby herred, 3. Catharina, som blev gift med gdr. Lorenz Andresen
i Steinberg, 4. Maria, som blev gift med gdr. Las Schwennesen i Dollerup og 5. Peter,
som overtog gården i Vesterholm og giftede sig med Cathrine Anderses i Steinberg.
Politimesteren Claus Rasch var deres søn.
Claus Rasch var herredsfoged i Ny herred fra 1622-1636. Han var ejer af frigården i
Hattlund. Da Wallensteins tropper efter slaget ved Lutter am Barenberge oversvømmede
hertugdømrnerne, måtte han aflægge ed overfor de kejserlige besættelsestropper. Da
disse trak sig tilbage efter fredsslutningen i Lybæk, måtte han forny sin troskabsed til
kongen overfor amtmand Cay von Ahlefeldt.
Han var først gift med sin Kusine Christine Marquardsen og derefter med Anna Eckholt
fra Flensborg. Han døde den 15. oktober 1636 og efterlod 2 døtre, hans gravsten ligger
som brønddæksel i Unevad.
Hans broder Jes Rasch blev udnævnt til herredsfoged i Husby herred og aflagde ed den
30. oktober 1626. Også han var blevet tvungen til at aflægge ed overfor de kejserlige
tropper, og måtte senere forny sin troskabsed overfor amtmand Kay von Ablefeldt.
Han boede indtil 1641 på Jürgen Mathieses gård i Bønstrup, fra 1641-1648 var han
ejer af Unevadgård, derefter boede han i Unevad indtil sin død den 1. marts 1658.
Han var gift med Catharina Hoe, en datter af deputeret borger Matthias Hoe i Flens-
borg og Elsabe, som var datter af borgmester Harm Lange i Flensborg. Han havde
to sønner: Matthias, som blev landsdommer på Bornholm, og Philip, som blev stads-
kaptajn i Rønne Disse blev stamfædre til slxgten Rasch på Bornholm.
Mathias Rasch er født 1638, han deltog i forsvaret af København i 1658, i det følgen-
de år nedsatte han sig som købmand i Rønne, han blev senere valgt til rådmand, fra 29/8
1678-1701 var han landsdommer på Bornholm, han døde i Rønne i 1723.
Han ægtede 1664 rådmand Herman Clausen Bohns enke Kirstine Madsdatter, som
var født den 10. januar 1624 og som døde i Rønne den 4. marts 1715.
Philip Rasch er født den 5. april 1648 på Unevadgård, han var opkaldt efter hertug
Philip af Glücksborg, som også var hans fadder. Den 1. september 1668 kom han til
Bornholm og bosatte sig ligeledes i Rønne. Den 29. marts 1683 blev han udnævnt til
kaptajn for borgerkompagniet. Han døde den 23. februar 1722 i Rønne og blev be-
gravet den 2. marts.
Han ægtede 1674 Kirsten Harmend Bohnsdatter, som var født i Rønne den 4. oktober
1654, hun døde den 5. august 1729. I ægteskabet var der mange børn, vistnok 10,
nogle døde som små.
Politimester Claus Rasch blev født i Vesterholm den 22. august 1639 som søn af Peter
Rasch og Cathrine Anderses. Under Svenskekrigene flygtede han til København, han
trådte ind i hæren og avancerede i sit tyvende år til underofficer. Han udmærkede sig
under Københavns belejring. Statholder Christopher Gabel udnævnte ham til sin sekretær.
I 1662 blev han af kongen udnævnt til amtsforvalter over Nyborg og Tranekær samt
til præsident i Nyborg købstad. Christian V udnævnte ham til landkommisser over Fyn
og benådede ham den 2. juni 1680 med adelig hjelm og skjold. Den 23. juni 1683 fik
han bestalling som politimester i København. I denne stilling gjorde han god fyldest,
han gennemførte flere reformer. Året efter blev han beskikket som assessor i Commerce
Collegiet. Nogle år efter blev han udnævnt til øverste borgmester i København. I flugt
med disse udnævnelser steg han i rang: 1690 blev han kancelliråd, 1697 justitsråd og
1700 etatsråd. Han døde den 8. januar 1705.
Han var 2 gange gift. Hans første hustru var Elisaheth Scheffer, hun var født i Nyborg
den 26. februar 1619, hendes forældre var rådmand Anders Hansen Scheffer og
Kirsten Eriksdatter. Den 25. juni 1664 blev hun i Nyborg viet til Claus Rasch, hun
havde da siddet som enke efter sognepræsten i Nyborg Mads Lerke, med hvem hun
havde 5 børn. I ægteskabet med Rasch fødtes en datter, som døde i 12 års alderen.
Elisabeth Scheffer døde den 19. september 1690 og blev den 9. oktober bisat i Nyhorg
kirke.
Sit andet ægteskab indgik Claus Rasch med Anna Margrethe Lorenzen den 23. oktober
1695. Hun var datter af købmand Christian Lorenzen i Flensborg, hun havde først ægtet
købmand Hans Hinrich Norck i København, som døde i 1694. Efter Claus Rasch's
død ægtede hun i 1709 kaptajn Erik Flemming Ulfeldt. Hun døde i Nyborg den 28.
februar 1710. I ægteskabet med Rasch fødtes en søn og 3 døtre, hvoraf sønnen og
en datter døde før faderen.
Claus Rasch var gennem sin første hustru bleven en velhavende mand. Han opkøbte
bøndergårde og øgede jordbesiddelsen, så han til sidst ejede 220 tdr. hartkorn bønder-
gods. Han opførte herregården Raschenberg, som i 1690 blev anerkendt som hovedgård.
Da den efter flere ejerskifter kom i slægten Juels besiddelse, fik den navnet Juelsberg,
som den har endnu.
Sprogforskeren Rasmus Rask er født i Brændekilde den 22. november 1787. Hans
forældre var skrædder og husmand Niels Hansen Rasch og Birthe Rasmusdatter.
I kirkebogen er hans navn indført som Rasmus Christran Rasch. Da han var blevet vok-
sen, ændrede han navnet til Rasmus Kristian Rask og underskrev sig altid Rask.
Han kom til latinskolen i Odense, allerede her begyndte han at tilegne sig det islands'ke
sprog og at gøre optegnelser om sprogets struktur og om ordenes slægtsskab med de
andre nordiske sprog. I 1807 kom han på universitetet i Køhenhavn, han fortsatte sine
sproglige studier vedrorende det islandske sprog. Han fik universitetets guldmedaille for
undersøgelser om det islandske sprogs oprindelse. Han udgav en vejledning i det island-
ske sprog. I 1813 og 1814 opholdt han sig i Island. I sidstnævnte år blev han udnævnt
til universitetsbibliotekar. I 1816 rejste han til Stockholm, derfra videre gennem Rusland
til Persien og Indien. Hans studier gjaldt dels de indoeuropæiske sprogs slægtskab, dels
den finske sprogæt. I Indien studerede han særlig sanskrit og zend sproget. Det lykkedes
ham at erhverve mange håndskrifter i disse og beslægtede sprog og at få disse enestående
hjem til København. Han kom først hjem i 1823. I 1831 blev han udnævnt til ekstraor-
dinær professor i de østerlandske sprog. Han døde allerede året efter den 14. november.
Han havde næsten altid levet under trykkende økonomiske kår, dertil kom så anstrengel-
serne ved hans lange rejser. I hans sidste leveår var han sindssyg.
Rasmus Rasks betydning som sprogforsker ligger i, at han efterviste, at sprogenes struktur
var det afgørende for sprogenes slægtskab. De principper, han i denne forbindelse op-
stillede, har stadig gyldighed den dag i dag.
Re: 10xtip Anna Egmont, hvor meget er der om den historie?
Indsendt af: Sigvard Mahler Dam (IP Logget)
Dato: 14/12-07 11:03
Hej Kjeld og Finn!
Jeg har forsket "on and off" i disse slægter i 25 år. Historien om søstrene Anna og Lucia Egmond stammer fra politimester Claus Rasches ligtale i 1705, hvor der fortælles om hans oldefar Johann Rasch. Anna Egmonds navn bekræftes i datteren Lucia Rasches ligprædiken år 1625. Ifølge de hollandske historie bøger flygtede op til 1/4 af befolkningen ud af landet i 1567 ved de spanske troppers ankomst, de flygtede primært til de tyske byer. Lucia Rasch blev født i Itzehoe og ikke i Heide, hvor familien først flyttede til senere. Sandsynligvis stammede slægten Rasch fra Hamborg, som måske er det sted hvor Johann Rasch mødte Anna Egmond.
I 1705 havde historien udviklet sig til, at Anna var en datter af den halshuggede greve, hvilken historie havde oprørt hele Europa pga. hans uretfærdige retssag og dødsdom - det var vel den eneste af slægten man kendte i Danmark. Historien om grevedatteren fandt vej til første udgave af "Biografisk Lexikon" af Bricka, hvor man også læste Rasches ligprædiken forkert, så man også mente at greven var gift med Cathrine Steinberg! Grevens datter Anna døde i en ung alder i et kloster nær Utrecht, hvorpå slægtsforskerne opfandt historien om grevens uægte datter! Alle fejlene kører rundt på internettet nu - også i mormonernes database og på flere private hjemmesider.
For øvrigt er sprogforsker Rasmus Rask (der omtales i artiklen) ikke af denne slægt, men nedstammer fra en mand, der er opkaldt efter politimester Claus Rasch.
Den nævnte Catrine Steinberg var Claus Rasches mor, som egentlig hed Catrine Andersen og kom fra den lille by Steinberg. Hendes mor var af slægten Bennich, jeg er ikke bekendt med hendes fars navn.
KH Sigvard Mahler Dam
Re: 10xtip Anna Egmont, hvor meget er der om den historie?
Indsendt af: Sigvard Mahler Dam (IP Logget)
Dato: 06/01-08 13:19
Øj, Øj Finn - det var dog et herligt spørgsmål
Undskyld, men der kom så lige både jul og nytår imellem - for øvrigt GODT NYTÅR!
Vi hører i en ligprædiken af 1705, at 2 søstre Anna og Lucia Egmond flygter til Heide fra Holland, da den spanske hertug af Alba med sine lejesoldater besætter landet i 1567. Anna Egmond bliver gift med Johan Rasch, og de er oldeforældre til politimester Claus Rasch til Raschenberg, hvis ligprædiken det drejer sig om. Anna og Lucia skal være døtre af greven af Egmond, som netop blev halshugget af hertugen af Alba, fordi han stod i spidsen for hollændernes opstand mod de katolske spanioler.
Anna Egmonds navn bliver verificeret i hendes datter, Lucia Rasches ligprædiken i 1625. Her står, at Lucia Rasch i 1586 blev født i Itzehoe. Dvs. at bynavnet Heide i 1705 var en tilbageslutning, fordi parret døde her, og det var det efterslægten kunne huske.
Andetsteds har jeg læst, at hertugen af Gottorp altid benyttede en holstener til embedet som landeskriver i Ditmarsken, han kunne simpelt hen ikke stole på ditmarskerne (de var også først blevet undertvunget i 1550), så da Johan Rasch udnævnes til dette embede må han have været holstener, og være kommet til Heide efter 1586.
Var Lucia Rasch i 1586 opkaldt efter Anna Egmonds søster Lucia?
Daniel Frese var født 1540 i Ditmarsken og gift med Magdalena Egmond, der arvede en søster i Heide, dette ægtepar var flyttet til Lüneburg ("Zeitschrift der Schleswig-Holst.-Lauenb. Geschichte" Band 70/71, Seite 227, men der nævnes desværre hverken årstal eller kilde i artiklen, og man kunne på landsarkivet i Gottorp ikke hjælpe mig, da jeg i 1984 efterforskede sagen).
Henvisningen til Heide peger på Anna Egmond, da hun må have været den eneste af navnet i Ditmarsken. Så vi har måske nu 3 søstre Egmond!
I 1957 udkom en stamtavle over slægten Egmond i Holland af Dr. Dek. Greven af Egmond fik mange børn, der alle er registreret, idet han var højadel. Selv slægtens uægtefødte, de såkaldte bastarder, blev anerkendt af samtiden, når man er højt nok på strå kan enhver gejstlig og verdslig lov omgås! Grevens datter Anna gik i kloster i Utrech og døde der ganske ung, og han havde ingen uægte fødte børn.
Hvorfor sagde man i 1705, at Anna Egmond var grevens datter? Det må have været det simple faktum, at greven var den eneste af slægten man kendte, og det var den dramatiske historie omkring hans uretfærdige retssag og halshugning, man tænkte på, når man talte om den hollandske frihedskrig (det blev husket længe - Beethoven ville skrive en opera om greven, men det blev kun til overturen og nogle lieder).
En lavadelig Albrecht van Egmond kæmpede i frihedskrigen mod spanierne, han blev kaldt "grev Egmonds slægtning", skønt deres linier var adskilt adskillige generationer tidligere. Albrecht var barnløs. Han havde dog en bror, Frederik van Egmond, der i 1567 blev erklæret fredløs og hans besiddelser blev beslaglagt af spanierne. Frederik flygtede med sin familie og døde i udlandet, det vides ikke hvor eller hvornår. I 1547 var han myndig og havde overtaget sin fars gods Meerestein. Hans søn Jan van Egmond vendte tilbage til Holland og deltog i frihedskrigen, han fik dog aldrig familiens besiddelser, men døde i 1599 i krigen, 33 år gammel. Hans mor var født 1543 og var altså gift med Frederik van Egmond lige før besættelsen, det kunne være sandsynligt, at Frederik havde været gift en gang før, når han var myndig i 1547.
Så dukker Frederiks datter Lucia van Egmond op i Holland efter fredsslutningen, hun gifter sig med enkemanden Hugo Ruisch i Amsterdam, og de får sønnen Peter, som via hende arver slægten Egmond van Meerestein. Det er svært at bedømme Lucia van Egmonds alder, var hun hel- eller halvsøster til Jan, der døde i 1599?
Dette er den eneste linie af den vidt forgrenede Egmond-slægt, hvor navnet Lucia forekommer, og hun var opkaldt efter Frederiks mormor, der hed Lucia van Martena af hollandsk lavadel. Der er en hel del huller i hollandsk genealogi på grund af borgerkrigen, skønt vi er fremme i 1500-tallets anden halvdel.
En morsom tilfældighed (?): linien Egmond van Meerestein førte en halv rød opspringende hjort som hjelmfigur - en figur der går igen hos den gren af slægten Rasch, der udgår fra Johan Rasch og Anna Egmond.
Så mit bud på en sandsynlig far til Anna Egmond og hendes søster eller søstre, er Frederik van Egmond van Meerestein, "slægtning til greven af Egmond".
Mange hilsener Sigvard Mahler Dam
www.mahlerdam.dk
www.123hjemmeside.dk/mahlerdam.
Medien zu Eggemund Anna:
Bild: Anna Eggemund (+ um 1587) |
