Notizen zu Rasch Maria:
Auszug aus der Chronik Lassen:
4. Maria, verh. mit dem Hufner Las Schwensen in Dollerup. Er war Besitzer von 1620 bis 50 auf dem nach Norderfeld verlegten Hufe, jetzt Carstensen. Die Abstammung immer von Eltern auf Kind ist folgende: 1. Schwenne Lassen, verh. mit Maria Tochter des Nis Petersen Hufner in Dollerup von 1660. 2. Peter Schwennesen Hufner in Unewatt von 1692 an, gest. 11.11.1725 verh. mit Maria Tochter des Hufners Matz Lassen in Süderballig + 15.07.1729. 3. Matthias Petersen Hufner in Dollerup, geb. 1703, gest. den 21.Juni 1764, oo mit Anna Tochter des Hufners Asmus Augustinsen in Dollerup, geb. 1702, gest. den 10.09.1763. 4. Peter Lassen Hufner in Dollerup verh. am 04.10.1759 mit Anna Tochter des Hufners Matthias Petersen in Dollerup. Er ist geb. 10.06.1731, gest. 15.09.1804, sie geb. 15.01.1734, gest. 06.02.1790. 5. Las Lassen, Hufner in Dollerup geb. 1765 den 25.12., gest. 1847 den 31.12. verh. 04.11.1791 mit Anna Tochter des Hufners Jürgen Suder in Nordballig, * 1765 am 08.05., gest. 16.07.1848. 6. Peter Lassen Hufner in Dollerup, geb. 02.04.1794, + 22.09.1843, oo 27.05.1823 mit Anna Christina Tochter des Hufners Henning Matzen in Dollerup, * 04.04.1799, + 13.02.1876. 7. Las Lassen, Hufner in Dollerup, * 13.04.1824, + 04.04.1900, oo am 22.06.1855 mit Anna Maria Tochter des Hufners Hans Hansen in Langballig, * 14.02.1829, + 19.05.1901. 8. Hans Lassen in Unewatthof, * 12.12.1859.

Fra Sønderjydsk Månedsskrift Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland ved H. Neumann, Christian Stenz og W. Christiansen 32. årgang 1956.

Afskrift af siderne 145-148, om HERREDSFOGEDFAMILIEN RASCH Af Jonathan Smith
Som bekendt var herredsfogedembedet i ti'den før 1700 i mange tilfælde arveligt i de mest ansete gårdejerslægter indenfor herredet, således i slægten Ohem i Hohn herred, i sla:gten Clemmentsen i Strukstrup herred, i Astrup slægten i Hviding herred og flere andre. Familien Rasch er repræsenteret ved 3 herredsfogder i Angel: 2 i Ny herred: Peter Rasch og Claus Rasch, og én i Husby herred: Jes Rasch.
Karl X Gustavs krige mod Danmark blev årsag til, at Jes Rasch's sønner kom til Bornholm og der blev stamfædre til de talrige bornholmske Rasch'er. Disse blev også årsag til, at en sønnesøn af herredsfoged Peter Rasch kom til at deltage i Københavns forsvar, han udmærkede sig her, hvilket gav anledning til, at han avancerede inden for
administrationen, så han til sidst endte som politimester i København. En anden gren af familien kom til Norge, hvor den var særlig stærkt repræsenteret inden for embedsstanden. En af dens sidste ætlinger afd. arkivar A. W. Rasch har samlet en mængde oplysninger om slægten, hans optegnelser beror i Rigsarkivet i Oslo. Noget senere end til Bornholm kom slægten også til det øvrige kongerige. Foruden emhedsmænd repræsenteredes slægten her også af jævne folk, men ud af disse jævne folk udsprang slægtens mest berømte mand: sprogforskeren Rasmus Rask. Slægtsfølelsen er også stærk i den danske gren. Et medlem af slægten har fotografier og malerier af alle hans forfædre og deres hustruer hængende på væggen, og han fortæller gerne om dem. Det må blive en opgave for en mand af slægten at give en samlet fremstilling af hele slægten.
Her skal der kun gives nogle oplysninger om selve slægtens ældste: herredsfogderne i Angel, og om de to mest kendte mænd af slægten: politimester Claus Rasch og sprogforskeren Rasmus Rask.
Familiens hjemstavn er gården Vesterholm i Kværn sogn. I præsten Jørgen Sorterups ligtale over politimesteren nævner han dennes oldefader: Johan Rasch, som var gift med Anna. Når præsten gør denne til en datter af grev Egmont, så er dette kun et udslag af datidens hang til at hævde, at slægten kunne føres tilbage til et adeligt ophav. Sorterup
skriver, at grev Egmonts døtre Anna og Lucia i 1567 flygtede til Heide. Ifølge hollandske biografiske meddelelser om grev Egmont lader det ikke til, at hans børn er flygtet fra hjemlandet. Desuden havde han ingen datter, der hed Lucia, og datteren Anna gik i kloster. Det er derfor udelukket, at den Anna, som stamfaderen Johan Rasch var gift
med, har været en datter af grev Egmont.
Sønnen Peter blev herredsfoged i Ny herred, medvirkende har sikkert været, at han giftede sig med en datter af herredsfogden Claus Marquardsen. Slægten Marquardsen havde haft herredsfogedembedet siden 1500. Peter Rasch kan eftervises som herredsfoged i Ny herred fra 1610, han døde i 1622. Efter sin første hustrus død ægtede han
Ingeburg Bennik, en datter af Peter Bennik fra Rinkenæs og Christine Petersdatter. Han efterlod sig 5 børn: 1. Claus, som efterfulgte ham som herredsfoged, 2. Jes, som blev herredsfoged i Husby herred, 3. Catharina, som blev gift med gdr. Lorenz Andresen i Steinberg, 4. Maria, som blev gift med gdr. Las Schwennesen i Dollerup og 5. Peter, som overtog gården i Vesterholm og giftede sig med Cathrine Anderses i Steinberg.
Politimesteren Claus Rasch var deres søn.
Claus Rasch var herredsfoged i Ny herred fra 1622-1636. Han var ejer af frigården i Hattlund. Da Wallensteins tropper efter slaget ved Lutter am Barenberge oversvømmede hertugdømrnerne, måtte han aflægge ed overfor de kejserlige besættelsestropper. Da disse trak sig tilbage efter fredsslutningen i Lybæk, måtte han forny sin troskabsed til
kongen overfor amtmand Cay von Ahlefeldt.
Han var først gift med sin Kusine Christine Marquardsen og derefter med Anna Eckholt fra Flensborg. Han døde den 15. oktober 1636 og efterlod 2 døtre, hans gravsten ligger som brønddæksel i Unevad.
Hans broder Jes Rasch blev udnævnt til herredsfoged i Husby herred og aflagde ed den 30. oktober 1626. Også han var blevet tvungen til at aflægge ed overfor de kejserlige tropper, og måtte senere forny sin troskabsed overfor amtmand Kay von Ablefeldt.
Han boede indtil 1641 på Jürgen Mathieses gård i Bønstrup, fra 1641-1648 var han ejer af Unevadgård, derefter boede han i Unevad indtil sin død den 1. marts 1658. Han var gift med Catharina Hoe, en datter af deputeret borger Matthias Hoe i Flensborg og Elsabe, som var datter af borgmester Harm Lange i Flensborg. Han havde to sønner: Matthias, som blev landsdommer på Bornholm, og Philip, som blev stadskaptajn i Rønne Disse blev stamfædre til slxgten Rasch på Bornholm.
Mathias Rasch er født 1638, han deltog i forsvaret af København i 1658, i det følgende år nedsatte han sig som købmand i Rønne, han blev senere valgt til rådmand, fra 29/8 1678-1701 var han landsdommer på Bornholm, han døde i Rønne i 1723.
Han ægtede 1664 rådmand Herman Clausen Bohns enke Kirstine Madsdatter, som var født den 10. januar 1624 og som døde i Rønne den 4. marts 1715.
Philip Rasch er født den 5. april 1648 på Unevadgård, han var opkaldt efter hertug Philip af Glücksborg, som også var hans fadder. Den 1. september 1668 kom han til Bornholm og bosatte sig ligeledes i Rønne. Den 29. marts 1683 blev han udnævnt til kaptajn for borgerkompagniet. Han døde den 23. februar 1722 i Rønne og blev be-
gravet den 2. marts.
Han ægtede 1674 Kirsten Harmend Bohnsdatter, som var født i Rønne den 4. oktober 1654, hun døde den 5. august 1729. I ægteskabet var der mange børn, vistnok 10, nogle døde som små.
Politimester Claus Rasch blev født i Vesterholm den 22. august 1639 som søn af Peter Rasch og Cathrine Anderses. Under Svenskekrigene flygtede han til København, han trådte ind i hæren og avancerede i sit tyvende år til underofficer. Han udmærkede sig under Københavns belejring. Statholder Christopher Gabel udnævnte ham til sin sekretær.
I 1662 blev han af kongen udnævnt til amtsforvalter over Nyborg og Tranekær samt til præsident i Nyborg købstad. Christian V udnævnte ham til landkommisser over Fyn og benådede ham den 2. juni 1680 med adelig hjelm og skjold. Den 23. juni 1683 fik han bestalling som politimester i København. I denne stilling gjorde han god fyldest,
han gennemførte flere reformer. Året efter blev han beskikket som assessor i Commerce Collegiet. Nogle år efter blev han udnævnt til øverste borgmester i København. I flugt med disse udnævnelser steg han i rang: 1690 blev han kancelliråd, 1697 justitsråd og 1700 etatsråd. Han døde den 8. januar 1705.
Han var 2 gange gift. Hans første hustru var Elisaheth Scheffer, hun var født i Nyborg den 26. februar 1619, hendes forældre var rådmand Anders Hansen Scheffer og Kirsten Eriksdatter. Den 25. juni 1664 blev hun i Nyborg viet til Claus Rasch, hun havde da siddet som enke efter sognepræsten i Nyborg Mads Lerke, med hvem hun havde 5 børn. I ægteskabet med Rasch fødtes en datter, som døde i 12 års alderen.
Elisabeth Scheffer døde den 19. september 1690 og blev den 9. oktober bisat i Nyhorg kirke.
Sit andet ægteskab indgik Claus Rasch med Anna Margrethe Lorenzen den 23. oktober 1695. Hun var datter af købmand Christian Lorenzen i Flensborg, hun havde først ægtet købmand Hans Hinrich Norck i København, som døde i 1694. Efter Claus Rasch's død ægtede hun i 1709 kaptajn Erik Flemming Ulfeldt. Hun døde i Nyborg den 28.
februar 1710. I ægteskabet med Rasch fødtes en søn og 3 døtre, hvoraf sønnen og en datter døde før faderen.
Claus Rasch var gennem sin første hustru bleven en velhavende mand. Han opkøbte bøndergårde og øgede jordbesiddelsen, så han til sidst ejede 220 tdr. hartkorn bøndergods. Han opførte herregården Raschenberg, som i 1690 blev anerkendt som hovedgård.
Da den efter flere ejerskifter kom i slægten Juels besiddelse, fik den navnet Juelsberg, som den har endnu.
Sprogforskeren Rasmus Rask er født i Brændekilde den 22. november 1787. Hans forældre var skrædder og husmand Niels Hansen Rasch og Birthe Rasmusdatter. I kirkebogen er hans navn indført som Rasmus Christran Rasch. Da han var blevet voksen, ændrede han navnet til Rasmus Kristian Rask og underskrev sig altid Rask.
Han kom til latinskolen i Odense, allerede her begyndte han at tilegne sig det islands'ke sprog og at gøre optegnelser om sprogets struktur og om ordenes slægtsskab med de andre nordiske sprog. I 1807 kom han på universitetet i Køhenhavn, han fortsatte sine sproglige studier vedrorende det islandske sprog. Han fik universitetets guldmedaille for undersøgelser om det islandske sprogs oprindelse. Han udgav en vejledning i det islandske sprog. I 1813 og 1814 opholdt han sig i Island. I sidstnævnte år blev han udnævnt
til universitetsbibliotekar. I 1816 rejste han til Stockholm, derfra videre gennem Rusland til Persien og Indien. Hans studier gjaldt dels de indoeuropæiske sprogs slægtskab, dels den finske sprogæt. I Indien studerede han særlig sanskrit og zend sproget. Det lykkedes ham at erhverve mange håndskrifter i disse og beslægtede sprog og at få disse enestående hjem til København. Han kom først hjem i 1823. I 1831 blev han udnævnt til ekstraordinær professor i de østerlandske sprog. Han døde allerede året efter den 14. november.
Han havde næsten altid levet under trykkende økonomiske kår, dertil kom så anstrengelserne ved hans lange rejser. I hans sidste leveår var han sindssyg.
Rasmus Rasks betydning som sprogforsker ligger i, at han efterviste, at sprogenes struktur var det afgørende for sprogenes slægtskab. De principper, han i denne forbindelse opstillede, har stadig gyldighed den dag i dag.

Signatur: 11926
Forscher: © /http://www.Adelby.com/ Helmut Martensen, 24943 Flensburg; EMail: Martensen@t-online.de